onsdag den 12. marts 2008

Lidt om familien og huset


...og så lovede jeg i sidste uge, at jeg forhåbentligt snart fik lavet et indlæg, der ikke handlede om 23 ting.
Derfor vil jeg her gerne gøre lidt reklame for Fam. Dyhr-Rasmussens nye hjemmeside, som min kone (ligesom som så meget andet!) bestyrer. Adressen er www.123hjemmeside.dk/dyhr-rasmussen og her kan man se en masse billeder af især vores to små poder. Man kan også se lidt billeder fra det byggeprojekt, der i øjeblikket pågår i vores hjem. Det er badeværelset, der er jævnet med jorden, så vi har toilet og bad i gården for tiden!

iGoogle - nemt og bekvemt!

Så fik jeg prøvet ting 5 - iGoogle.
Har egentlig set på forsidebilledet mange gange, når jeg logger mig på min Google-konto, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at se på, hvad man egentlig kan med iGoogle. Det har jeg så prøvet nu, og jeg må sige, at det er super-nemt at gå til (som stort set alt, hvad Google laver!). Det er en meget nem måde at skræddersy sin egen startside på, hvor man kan lave sit eget mix af fx nyheder, søgetjenester man bruger tit m.m. Godt, godt, godt!

mandag den 10. marts 2008

Overskrift.dk og Technokrati

Det har været uhyre småt med tiden den sidste uges tid, så det er blevet til et meget kort bekendtskab med hhv. Overskrift.dk og Technokrati. Umiddelbart tror jeg, at jeg vil holde mig til Overskrift.dk (hvis jeg får tid til det) - den anden virker lidt overvældende i omfang.
Glæder mig til snart at skrive et indlæg, der ikke er "pligtbetonet" :o)

Technokrati - lidt til edderkopperne!

Technorati Profile

onsdag den 5. marts 2008

Allerede bagud!

Så skete det! Jeg er allerede kommet bagud med mine 23 ting - efter kun én uge! Godt gået :o(

Nå, skidt pyt. Jeg har nu fået lavet Ting 3 - News feeds. Jeg brugte Google Reader, og det var let at gå til, synes jeg. Glæder mig til at se, om jeg så rent faktisk får kigget på de nyheder, jeg har tilmeldt mig. Kunne godt forestille mig, at det kan være lidt af en tidsrøver. Og tid har vi som bekendt ikke for meget af i øjeblikket!

Satser på et lidt mere ophidsende indlæg næste gang :o)